HERREN irettesætter Israel
66:1Sådan siger HERREN:
Himlen er min trone
og jorden mine fødders fodskammel.
Hvor er der et hus I kan bygge til mig?
Og hvor er der mit hvilested?
66:2Og alt dette har min hånd gjort,
så alt dette blev til, lyder HERRENS udsagn;
men til denne vil jeg se,
til en elendig og den der har en sønderknust ånd,
og skælver over mit ord.
66:3Den der slagter oksen, slår en mand ihjel;
den der ofrer fåret, brækker halsen på en hund;
den der ofrer afgrødeoffer, ofrer svineblod;
den der tænder røgelse, velsigner ondskab.
Ligesom de har valgt deres egne veje,
og i afskyelige ting har deres sjæl fundet behag,
66:4sådan vil jeg vælge hensynsløshed,
og de ting de frygter, vil jeg bringe over dem.
Fordi jeg kaldte, og ingen svarede,
jeg talte, og de hørte ikke,
men de gjorde det der var ondt i mine øjne,
og det som jeg ikke havde behag i, valgte de.
66:5Hør HERRENS ord,
I der skælver for hans ord!
Jeres brødre, der hader jer,
der udstøder jer på grund af mit navn, har sagt:
»Lad HERREN blive herliggjort,
så vi kan se jeres glæde!«
Men de bliver til skamme.
66:6Lyt! Et drøn fra byen.
Lyt! Fra templet.
Lyt! HERREN,
han gengælder sine fjender deres handling.
HERRENS folk fødes
66:7Før hun fik veer, fødte hun;
før fødselssmerten kommer over hende, har hun født et drengebarn.
66:8Hvem har hørt sådan noget?
Hvem har set sådanne ting?
Mon et land bringes til verden på én dag,
eller fødes et folk på én gang?
Så snart Zion var i fødselsveer,
fødte hun sine sønner.
66:9Mon jeg vil åbne moderlivet
og ikke lade en fødsel ske? siger HERREN;
eller er jeg den der lader en fødsel ske,
og så hindrer jeg den? siger din Gud.
66:10Glæd jer med Jerusalem,
og jubl over hende,
alle I der elsker hende;
fryd jer højt med hende,
alle I der sørger over hende,
66:11for at I må die og blive mætte
ved hendes trøstende bryst,
for at I må suge til jer og fornøje jer
fra hendes herligheds yver!
66:12For sådan siger HERREN:
Se, ud til hende leder jeg
som en flod fred
og som en svulmende bæk folkeslags herlighed,
og I skal die;
I skal blive båret på hofte
og kælet med på knæ.
66:13Som et menneske hvis mor trøster det,
sådan vil jeg trøste jer,
og i Jerusalem skal I trøstes.
66:14Når I ser det, så glæder jeres hjerte sig,
og jeres krop skal spire som det grønne græs;
og HERRENS hånd skal kendes hos hans tjenere,
men han bliver vred på sine fjender.
HERREN dømmer sine modstandere
66:15For se, HERREN vil komme i ild,
og som en hvirvelvind er hans vogne,
for at slippe sin vrede løs i raseri
og sin irettesættelse i flammende ild.
66:16For HERREN skal fælde dom med ild
og med sit sværd over alt kød,
og de der dræbes af HERREN, skal være mange.
66:17De der helliger sig og renser sig til haverne
bagved en i midten,
de der spiser svinekød
og det vederstyggelige og musen,
de skal alle sammen få en ende, lyder HERRENS udsagn.
HERREN samler sit folk
66:18Men jeg kender deres gerninger og deres tanker. Der kommer en tid til at samle alle folkeslagene og sprogene, og de skal komme og se min herlighed. 66:19Og jeg sætter et tegn på dem, og jeg sender nogle af dem, der er undsluppet, til folkeslagene, til Tarshish, Pul og Lud, bueskytter til Thubal og Javan, til de fjerne øer, til dem der ikke har hørt noget rygte om mig og ikke har set min herlighed; og de skal kundgøre min herlighed blandt folkeslagene. 66:20Og de skal bringe alle jeres brødre fra alle folkeslagene som en offergave til HERREN, på hestene og på vognen og i bærestolene og på muldyrene og på dromedarerne, op til mit hellige bjerg, Jerusalem, siger HERREN, ligesom Israels sønner bringer offergaven i rent kar til HERRENS hus. 66:21Og jeg vil også tage nogle af dem til præsterne, til levitterne, siger HERREN.
66:22For ligesom de nye himle
og den nye jord som jeg skaber,
består for mit ansigt, lyder HERRENS udsagn,
sådan skal jeres afkom og jeres navn bestå.
HERREN vil kalde alle mennesker til sig – men vil de?
66:23Og det skal ske, fra nymåne til nymåne
og fra sabbat til sabbat,
at alt kød skal komme for at tilbede for mit ansigt,
siger HERREN.
66:24Og de skal gå ud og se
på ligene af de mænd,
der forbrød sig imod mig;
for deres orm skal ikke dø,
og deres ild skal ikke slukkes,
og de er en rædsel for alt kød.