Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 2

Folkeslagenes omvendelse

2:1Det ord som Esajas, Amos’ søn, så om Juda og Jerusalem:
2:2Og det skal ske i de sidste dage,
at tempelbjerg[1]Ordret: »hus’ bjerg«. skal være grundfæstet på toppen af bjergene
og være ophøjet over højene;
og alle folkeslag skal strømme til det.
2:3Mange folk skal komme og sige:
»Kom, lad os drage op til bjerg,
til Jakobs Guds hus.
Han skal lære os sine veje,
og vi vil vandre på hans stier;«
for fra Zion skal der udgå lov og fra Jerusalem ord.
2:4Han skal dømme imellem folkeslagene
og holde rettergang over mange folk.
Og de skal smede deres sværd om til hakker
og deres spyd til vingårdsknive;
folkeslag skal ikke løfte sværd mod hinanden,[2]Ordret: »Et folk skal ikke løfte sværd mod et folk.«
og de skal ikke længere øve sig i krig.
2:5Jakobs hus, kom, og lad os vandre i lys!

Straffen over de hovmodige

2:6Du har forkastet dit folk, Jakobs hus;[a]Verset indledes af det hebraiske , der oftest oversættes med »for«, dvs. som indledning til en begrundelse. En anden mulighed er at oversætte det emfatisk, »sandelig…«
for de er fulde af Østens væsen,
er spåmænd som filistrene,
og de klapper hænder med fremmedes børn.[3]Betydningen må være, at de ukritisk indoptager fremmed kultur i strid med Guds love.
2:7Deres land er fyldt med sølv og guld,
og der er ingen ende på deres skatte.
Deres land er fyldt af heste,
og der er ingen ende på deres stridsvogne.
2:8Deres land er fyldt med afguder;
de kaster sig ned for deres hænders værk,
det, deres fingre har lavet.
2:9Mennesket skal fornedres, og manden ydmyges -
du må ikke tilgive dem!
2:10Gå ind i klippen, og gem dig i støvet
i rædsel for [b]Ordret: »foran rædsel«. Udtrykket handler ikke bare om den reaktion, vækker hos mennesker, men om en kvalitet hos selv. Se også v. 19 og 21. og for hans majestæts herlighed.
2:11Et menneskes stolte øjne skal ydmyges,
og mændenes hovmod vanæres;
alene skal være ophøjet på den dag.
2:12For Hærskarers har en dag mod enhver stolt og hovmodig
og mod enhver knejsende så han vanæres,
2:13mod alle Libanons cedre,
de høje og knejsende,
og mod alle Bashans ege;
2:14mod alle høje bjerge
og mod alle knejsende høje,
2:15mod hvert højt tårn
og mod hver befæstet mur,
2:16mod alle Tarshish-skibe
og mod alle kostbare fartøjer.
2:17Menneskets stolthed skal nedbøjes,
og mændenes hovmod vanæres;
alene skal være ophøjet på den dag.
2:18Afguderne skal helt forsvinde.
2:19Og de skal gå ind i klippesprækker og i jordhuler
i rædsel for og for hans majestæts herlighed,
når han rejser sig for at forfærde jorden.
2:20På den dag skal menneskene kaste deres afguder af sølv og guld,
som de har lavet for at kaste sig ned for,
bort til muldvarpe og flagermus
2:21for at søge ind i klippekløfter og i klipperevner
i rædsel for og for hans majestæts herlighed
når han rejser sig for at forfærde jorden.
2:22Stop med at stole på mennesket,
som kun har ånde i sin næse;
for hvad kan han vel regnes for?

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 14.11.2016