Folkeslagenes omvendelse
2:1Det ord som Esajas, Amos’ søn, så om Juda og Jerusalem:
2:2Og det skal ske i de sidste dage,
at HERRENS tempelbjerg skal være grundfæstet på toppen af bjergene
og være ophøjet over højene;
og alle folkeslag skal strømme til det.
2:3Mange folk skal komme og sige:
»Kom, lad os drage op til HERRENS bjerg,
til Jakobs Guds hus.
Han skal lære os sine veje,
og vi vil vandre på hans stier;«
for fra Zion skal der udgå lov og fra Jerusalem HERRENS ord.
2:4Han skal dømme imellem folkeslagene
og holde rettergang over mange folk.
Og de skal smede deres sværd om til hakker
og deres spyd til vingårdsknive;
folkeslag skal ikke løfte sværd mod hinanden,
og de skal ikke længere øve sig i krig.
2:5Jakobs hus, kom, og lad os vandre i HERRENS lys!
Straffen over de hovmodige
2:6Du har forkastet dit folk, Jakobs hus;
for de er fulde af Østens væsen,
er spåmænd som filistrene,
og de klapper hænder med fremmedes børn.
2:7Deres land er fyldt med sølv og guld,
og der er ingen ende på deres skatte.
Deres land er fyldt af heste,
og der er ingen ende på deres stridsvogne.
2:8Deres land er fyldt med afguder;
de kaster sig ned for deres hænders værk,
det, deres fingre har lavet.
2:9Mennesket skal fornedres, og manden ydmyges -
du må ikke tilgive dem!
2:10Gå ind i klippen, og gem dig i støvet
i rædsel for HERREN og for hans majestæts herlighed.
2:11Et menneskes stolte øjne skal ydmyges,
og mændenes hovmod vanæres;
HERREN alene skal være ophøjet på den dag.
2:12For Hærskarers HERRE har en dag mod enhver stolt og hovmodig
og mod enhver knejsende så han vanæres,
2:13mod alle Libanons cedre,
de høje og knejsende,
og mod alle Bashans ege;
2:14mod alle høje bjerge
og mod alle knejsende høje,
2:15mod hvert højt tårn
og mod hver befæstet mur,
2:16mod alle Tarshish-skibe
og mod alle kostbare fartøjer.
2:17Menneskets stolthed skal nedbøjes,
og mændenes hovmod vanæres;
HERREN alene skal være ophøjet på den dag.
2:18Afguderne skal helt forsvinde.
2:19Og de skal gå ind i klippesprækker og i jordhuler
i rædsel for HERREN og for hans majestæts herlighed,
når han rejser sig for at forfærde jorden.
2:20På den dag skal menneskene kaste deres afguder af sølv og guld,
som de har lavet for at kaste sig ned for,
bort til muldvarpe og flagermus
2:21for at søge ind i klippekløfter og i klipperevner
i rædsel for HERREN og for hans majestæts herlighed
når han rejser sig for at forfærde jorden.
2:22Stop med at stole på mennesket,
som kun har ånde i sin næse;
for hvad kan han vel regnes for?