Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 65

Esajas profeterer om, at hedningerne skal omvendes og jødernes forkastes på grund af deres genstridighed, afguderi og andre synder, 1-7; han trøster dog de bodfærdige og lover at skåne og velsigne dem, 8-10; han klager igen over jødernes afguderi og lover de troende velsignelse, men de vantro truer han med forbandelse, 11-16; han lover de troende evig glæde og fred i den nye himmel og jord og i det nye Jerusalem, 17-25.

65:1Jeg er søgt af dem, der ikke spurgte efter mig, jeg er fundet af dem, der ikke ledte; jeg sagde til et folk, der ikke er kaldt med mit navn: »se, her er jeg, se, her er jeg.« 65:2Jeg strakte mine hænder ud hele dagen mod et genstridigt folk, der vandrer ad en vej, som ikke er god, og vandrer efter deres egne tanker; 65:3og mod det folk, der hele tiden krænker mig lige op i ansigtet, og der ofrer i haverne, og der tænder røgelse på teglstenene; 65:4mod dem, der bor i gravene og holder til om natten i afkrogene, dem, der spiser svinekød og har modbydelig suppe i deres gryder; 65:5mod dem, der siger: »Hold dig væk, kom ikke hen til mig, for jeg er hellig over for dig;« de er en røg i min næse, en ild, der brænder hele dagen. 65:6Se, det er skrevet for mit ansigt: Jeg vil ikke tie stille, før jeg får betalt, ja, får betalt det i deres skød. 65:7Jeres misgerninger og jeres fædres misgerninger vil jeg betale alle sammen, siger , misgerningerne hos dem, der tændte røgelse på bjergene og hånede mig på højene; deres løn vil jeg først af alt måle op til dem i deres skød.
65:8Sådan siger : Ligesom der findes saft i vinklasen, og man siger: »Lad være med at ødelægge den, for der er velsignelse i den,« sådan vil jeg gøre for min tjeners skyld og ikke ødelægge alt. 65:9Men af Jakob vil jeg lade fremstå en slægt og af Juda den, der skal arve mine bjerge; og mine udvalgte skal arve dem og mine tjenere bo der. 65:10Og Saron skal blive til en græsgang for får og Akors dal til et hvilested for okser, for mit folk, for dem, der søger mig.
65:11Men I, der forlader , I, der glemmer mit hellige bjerg, I, der dækker bord for Gad[1]Navnet på en afgud, og I, der fylder bægeret op med blandet drik for Meni[2]Navnet på en afgud, 65:12jer vil jeg give i sværdets vold, og I skal alle sammen bøje jer ned for at blive slagtet, fordi I ikke svarede, da jeg kaldte, fordi I ikke hørte, da jeg talte; men I gjorde det, der var ondt i mine øjne, og valgte jer det, som jeg ikke brød mig om. 65:13Derfor siger Herren sådan: Se, mine tjenere skal spise, men I skal sulte; se, mine tjenere skal drikke, men I skal tørste; se, mine tjenere skal glædes, men I skal blive til skamme; 65:14se, mine tjenere skal synge med glæde af hjertet, men I skal skrige i hjertekval og jamre af fortvivlelse i ånden. 65:15Og I skal efterlade jeres navn til mine udvalgte til at sværge ved, og Herren skal dræbe jer; men mine tjenere skal han give et nyt navn. 65:16Hver den, der velsigner sig i landet, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og hver den, der sværger i landet, skal sværge ved den trofaste Gud; for de tidligere trængsler er glemt, og de er forsvundet for mine øjne.
65:17For se, jeg skaber nye himle og en ny jord; og det fra før skal ikke huskes og ingen heller komme i tanke om det. 65:18Men glæd jer, og fryd jer til evig tid ved det, som jeg skaber; for se, jeg skaber Jerusalem til fryd og dets folk til glæde. 65:19Og jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit folk, og der skal ikke mere høres stemmer af gråd eller stemmer af skrig der. 65:20Fra byen skal der skal ikke mere komme noget barn, der kun lever få dage, eller nogen gammel, der ikke når sine levedages tal; for drengen skal dø hundrede år gammel, og synderen, der er hundrede år gammel, skal kaldes forbandet. 65:21Og de skal bygge huse og bo i dem og plante vingårde og spise dens frugt. 65:22De skal ikke bygge, for at en anden skal bo der, og ikke plante, for at en anden skal spise det; for som træets levedage skal mit folks levedage være, og mine udvalgte skal fuldt og helt nyde deres hænders arbejde. 65:23De skal ikke slide forgæves og ikke føde børn til hurtig død; for de er den slægt, der er velsignet af , og deres afkom skal blive hos dem. 65:24Og det sker, at jeg vil svare, før de råber; endnu mens de taler, vil jeg høre. 65:25En ulv og et lam skal græsse sammen, og en løve skal æde halm som en okse, og en slanges føde skal være støv, de skal ikke gøre noget ondt og heller ikke ødelægge noget på hele mit hellige bjerg, siger .

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016