Den Frie Bibel

Esajas’ Bog, kapitel 9

9:1For se, der skal ikke være mørke over det land, hvor der er trængsel nu; ligesom han i den første tid bragte vanære over Sebulons land og Naftalis land, sådan skal han gøre det herligt i den sidste tid, over landet ad vejen ved havet, på den anden side af Jordan, hedningernes Galilæa.

Esajas trøster det jødiske folk med løftet om evangeliets ord og om forløsningen gennem Messias, og han beskriver hans fødsel, person, virke og evige rige.

9:2Det folk der vandrede i mørket, ser et stort lys; over dem der boede i dødens skygges land, skinner et lys. 9:3Du formerer det folk hvis glæde du ikke havde gjort stor; de glæder sig for dit ansigt ligesom glæden er om høsten, ligesom man fryder sig når man uddeler bytte, 9:4for dets byrdes åg og kæppen over dets ryg, dets drivers stav, har du bræket som på Midjans dag; 9:5for hver krigsstøvle der blev båret i krigstummelen, og uniformen der var sølet til i blod, skal brændes og blive føde for ilden; 9:6for et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal være på hans skulder, og han skal kaldes Under, Rådgiver, Vældig Gud, Evighedsfader, Fredsfyrste; 9:7for at herredømmet må blive stort, og at der må blive fred uden ende over Davids trone og over hans rige til at gøre det stærkt og til at bevare det ved ret og retfærdighed fra nu og til evig tid; Zebaoths brændende iver skal gøre dette.

Esajas forudsiger, hvordan filistrene og syrerne skal angribe og straffe Israels kongerige på grund af deres hovmod, hårdnakkethed og ugudelighed.

9:8Herren har sendt et ord mod Jakob, og det er slået ned i Israel. 9:9Og hele folket skal høre det, Efraim og indbyggerne i Samaria, med deres hovmodighed og hjerters stolthed; de siger: 9:10»Murstenene er faldet, men vi vil bygge med kvadersten; morbærtræerne er hugget om, men vi vil sætte cedertræer i stedet!« 9:11Og skal rejse Rezins modstandere imod ham, og han vil ruste hans fjender. 9:12Syrerne forfra og filistrene bagfra åd Israel i én mundfuld. Med alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er stadig udstrakt. 9:13Og folket har ikke omvendt sig til ham der slog det, og har ikke søgt Zebaoth. 9:14Derfor vil hugge hoved og hale, palmegran og siv af Israel på én og samme dag. 9:15Den gamle og den ansete, han er hovedet; men den profet der lærer løgn, han er halen. 9:16Og dette folks førere forfører det, og de i folket der lader sig føre, er fortabt. 9:17Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge mænd og ikke forbarme sig over dets faderløse og over dets enker; for hver eneste er vanhellig og handler ondt, og hver en mund taler dumhed. Med alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er stadig udstrakt. 9:18For ugudelighed brænder som en ild der fortærer torn og tidsler og antænder skovens tykninger, og de skal hvirvle højt op i røg. 9:19Landet er sat i brand i Zebaoths vrede; og folket er som det der fortæres af ild, de skåner ikke hinanden. 9:20Og man bider til højre og sulter alligevel, og man æder om sig til venstre og mættes ikke; enhver æder kødet af sin egen arm. 9:21Manasse er imod Efraim og Efraim imod Manasse: Begge er sammen imod Juda. Med alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er stadig udstrakt.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 10.08.2016