Den Frie Bibel

Esajas, kapitel 41

går i rette med alle afgudsdyrkere og bebrejder dem, at de er blevet ved med deres afguderi, selvom de havde hørt, at han havde kaldet den retfærdige fra Østen og givet ham kraft og sejr, 1-7; han trøster de fromme israelitter, lover at frelse dem, at knuse deres fjender, men at velsigne de troende, 8-20; han viser afgudernes tomhed ved, at de ikke kan forkynde ting, der kommer, og heller ikke gøre hverken ondt eller godt, 21-24; han lover at samle en menighed af alle folk og vidner igen om afgudernes afmagt, 25-29.

41:1I øer, ti stille og hør på mig! Og folkene, lad dem forny deres kraft! Lad dem komme, lad dem da tale; lad os møde frem for rette sammen! 41:2Hvem har fremkaldt ham fra Østen, som retfærdigheden møder, hvor han end går? Hvem undertvang folkefærd for hans ansigt og kongerne, så han herskede over dem, som hans sværd gør som støv og hans bue som halm, der blæses væk? 41:3Han forfølger dem, drager frem med fred ad den sti, som hans fødder ikke har trådt på tidligere. 41:4Hvem udrettede og gjorde det? Han, der kalder slægterne fra begyndelsen! Jeg er den første, og jeg er også med de sidste. 41:5Lad øerne se det og frygte, jordens ender forfærdes; lad dem nærme sig og komme. 41:6Lad den ene hjælpe den anden og sige: »Stå fast!« 41:7Tømreren sætter mod i guldsmeden, den, der glatter med hammeren, i ham, der smeder på ambolten; » Sammenføjningen er god,« siger den sidste, og han fæstner det med søm, så det ikke rokkes.
41:8Men du, Israel, du, min tjener Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min vens afkom! 41:9Du, som jeg hentede fra jordens ender og kaldte fra dens yderste grænser, og som jeg sagde til: Du er min tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke! 41:10Frygt ikke, for jeg er med dig! Se dig ikke ængstelig om, for jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min retfærdigheds højre hånd. 41:11Se, alle de, der bliver vrede på dig, skal beskæmmes og blive til skamme; de mænd, der slås med dig, skal blive til intet og omkomme. 41:12De mænd, der skændes med dig, skal du lede efter og ikke finde; de mænd, der kæmper imod dig, skal blive til intet og omkomme. 41:13For jeg er din Gud, der tager dig ved din højre hånd, der siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig. 41:14Frygt ikke, Jakob, du lille orm, Israel, du lille flok! Jeg hjælper dig, siger , og din frelser er Israels Hellige. 41:15Se, jeg gør dig til en skarp, ny tærskeslæde med mange tænder; du skal tærske og knuse bjerge og gøre høje som avner. 41:16Du skal kaste dem, og uvejret skal løfte dem, og en storm skal sprede dem; men du skal fryde dig i , du skal rose dig i Israels Hellige. 41:17De elendige og de fattige leder efter vand, og der er ikke noget, deres tunge vansmægter af tørst; jeg, , vil bønhøre dem, jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem. 41:18Jeg vil lade flode flyde frem på de nøgne høje og kilder midt i dalene; jeg vil gøre ørkenen til en vandrig sø og det tørre land til et vandløb. 41:19I ørkenen vil jeg sætte cedre, akacietræer og myrtetræer og olietræer; på den øde mark vil jeg sætte både fyrretræer, løn og buksbom, 41:20for at de skal se og vide og både tage til hjerte og forstå, at det er hånd, der har gjort dette, og Israels Hellige, der har skabt dette.
41:21Kom her med jeres sag, siger ; kom frem med jeres stærke beviser, siger Jakobs konge. 41:22Lad dem[1]dvs. afguderne komme frem med dem og forkynde det for os, der skal ske; forkynd for os, hvad der først skal ske, så vi kan tage det til hjerte og forstå, hvad enden på det skal blive; eller lad os høre om det, der kommer! 41:23Forkynd de ting, der skal komme senere, så vi kan kende til dem; for I er jo guder! Ja, gør noget godt eller ondt, så vil vi se os omkring og sammen kigge på det. 41:24Se, I er intet, og jeres gerning er overhovedet ingenting; den, der vælger jer, er en afskyelighed.
41:25Jeg har fremkaldt ham fra Norden, og han skal komme, ham fra solens opgang, der skal påkalde mit navn; og han skal komme over fyrsterne, som om de var dynd, og som en pottemager, der træder ler. 41:26Hvem har forkyndt noget fra begyndelsen af, så vi kan vide det? Eller fra før, så vi kan sige: Han har ret -? Men der er ingen, der forkynder noget, og ingen, der lader os høre noget, og ingen, der hører jeres tale. 41:27Jeg er den første, der siger til Zion: Se, se, her er de! og der bringer et godt budskab til Jerusalem. 41:28Ser jeg mig omkring, er der ingen, og af dem er der heller ingen rådgiver, så jeg skulle spørge dem ad, og de kunne give svar tilbage. 41:29Se dem alle sammen! Deres gerninger er spild og tomhed; deres støbte billeder er luft og vind.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 18.11.2016