Herren kalder en erobrer fra Østen
41:1Lyt i stilhed til mig, I kystområder!
Lad folkeslag få ny styrke!
Lad dem komme nær, så skal de tale;
lad os sammen komme frem for retten!
41:2Hvem vakte ham fra Østen,
kalder ham i retfærdighed til efterfølgelse
overgiver folkeslag foran ham
°og lader konger blive trådt ned?
Han gør hans sværd til støv,
hans bue til bortblæste avner.
41:3Han forfølger dem, drager frem i fred,
ruten som hans fødder ikke går.
41:4Hvem udrettede og gjorde det?
Han der kaldte slægterne frem fra begyndelsen!
Jeg, HERREN, er den første,
og hos de sidste er jeg den samme.
41:5Kystområderne så det og frygtede,
jordens ender bævede;
de nærmede sig og kom.
41:6Den ene hjælper den anden
»Stå fast!«
41:7Metalarbejderen opmuntrede guldsmeden,
den der var ved at glatte med hammer, den der var ved at hamre på ambolten;
han siger om sammenføjningen: »Den er god!«
Og så fæstnede han det med nagler, så det ikke kan vælte.
41:8Men du, Israel, min tjener,
Jakob, som jeg udvalgte,
efterkommer af min kære ven Abraham!
41:9Du som jeg hentede fra jordens ender
og kaldte fra dens yderste grænser,
og som jeg sagde til: Du er min tjener,
jeg har udvalgt dig og ikke forkastet dig!
41:10Frygt ikke, for jeg er med dig!
Vær ikke bange for jeg er din Gud;
jeg har styrket dig,
ja, jeg har hjulpet dig,
ja, jeg har holdt dig oppe med min retfærdigheds højre hånd.
41:11De vil jo blive til skamme og beskæmmes,
alle de der bliver vrede på dig;
de vil blive til intet og gå til grunde,
de mænd der strides med dig,
41:12Du vil lede efter dem,
men ikke finde dem,
de mænd der skændes med dig;
de vil blive til det rene ingenting,
de mænd der kæmper imod dig.
41:13For jeg er HERREN din Gud,
der griber fast i din højre hånd,
der siger til dig: Frygt ikke,
jeg har hjulpet dig.
41:14Frygt ikke,
Jakobs orm,
Israels mænd!
Jeg hjælper dig, lyder HERRENS udsagn,
og din løser er Israels Hellige.
41:15Se, jeg gør dig til en tærskeslæde
skarp, ny,
med mange skær;
du vil tærske bjerge
og knuse,
og du vil gøre høje til avner.
41:16Du spreder dem,
og vinden tager dem,
og en storm strør dem ud.
Men du vil juble over HERREN,
af Israels Hellige vil du rose dig.
41:17De elendige og de fattige leder efter vand,
men der er ikke noget,
deres tunge tørrer ud af tørst.
Jeg, HERREN, vil bønhøre dem,
jeg, Israels Gud – vil ikke forlade dem.
41:18Jeg vil åbne floder over nøgne høje
og kilder midt i dale.
Jeg vil gøre ørken til en vandrig sø
og tørt land til kildevæld.
41:19I ørkenen vil jeg anbringe
cedertræ, akacietræ
og myrtetræ og oliventræ;
på den øde slette vil jeg sætte cypresser
sammen med elm og buksbom,
41:20for at de skal se og vide,
lægge mærke til og indse samtidig
at HERRENS hånd har gjort dette,
og Israels Hellige har skabt det.
Herren udfordrer afguderne
41:21Forelæg jeres sag, siger HERREN;
fremlæg jeres stærke beviser, siger Jakobs konge.
41:22Lad dem fremlægge og forkynde for os
hvad der skal ske;
de tidligere ting, hvad de betød, skal de forkynde så vi kan lægge os det på sinde,
°og l vide hvad enden på dem bliver,
eller lad os høre hvad der kommer!
41:23Forkynd hvad der vil indtræffe i fremtiden
så vi kan vide at I er guder!
Ja, gør godt eller gør ondt,
så vil vi se hinanden an og samtidig se det.
41:24I kommer jo fra intet
og jeres gerning fra ingenting
en afskyelighed er den der vælger jer!
Herren tilkaldte Kyros som sit redskab
41:25Jeg vakte ham fra norden,
og han kom,
fra solens opgang vil han påkalde mit navn;
og han vil komme over guvernører som om de var mørtel,
og som en pottemager der tramper i ler.
41:26Hvem har forkyndt noget fra begyndelsen
så vi kunne vide det,
eller fra før så vi kan sige: »Han har ret«?
Ja, der er ingen der forkynder det,
ja, ingen lader os høre det,
ja, ingen hører jeres tale.
41:27Først til Zion: »Se, se dem!«
Og til Jerusalem giver jeg en glædesbudbringer.
41:28Og jeg ser, men der er ingen,
og af dem er der heller ingen rådgiver
så jeg kunne spørge dem, og de kunne give svar tilbage.
41:29Se, de er alle et bedrag,
deres gerninger er intet,
deres støbte billeder er vind og gold.