58:5Mon det er en faste som denne jeg foretrækker, en dag hvor et menneske er streng imod sig selv? At hænge med hovedet som et siv eller ligge i sæk og aske – vil du kalde det en faste og en velbehagelig dag for HERREN?

58:6Mon ikke dette er en faste jeg foretrækker: At løse ugudeligheds lænker, sprænge ågets bånd, frigive undertrykte, og at I brækker hvert åg? 58:7Mon det ikke er at dele dit brød med den sultne, og at du lader de elendige hjemløse komme i dit hus? Når du ser en nøgen, at du så klæder ham på, og at du ikke holder dig væk fra dit eget kød? 58:8Så skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og din helbredelse skal komme hurtigt, og din retfærdighed skal gå foran dit ansigt, HERRENS herlighed skal være bagvagt for dig. 58:9Da skal du kalde, og HERREN skal svare dig; du skal råbe, og han skal sige: »Se, her er jeg,« hvis du fjerner åget fra din midte og ikke peger fingre og ikke taler ondskab. 58:10Hvis du rækker den sultne dig selv, og mætter en forkuet sjæl, så skal dit lys bryde frem i mørket, og dit mulm skal blive som midt på dagen. 58:11Og HERREN skal altid lede dig og mætte din sjæl i tørre egne, og han vil styrke dine knogler, du bliver som en vandrig have og som et kildevæld hvis vand ikke svigter. 58:12Og de der nedstammer fra dig, skal genopbygge gamle ruiner, du skal genrejse grundvolde der har ligget hen fra slægt til slægt, og du skal kaldes Den-der-murer-det-revnede-til, Den-der-udbedrer-nedrevne-bygninger.