105:1Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene! 105:2Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger! 105:3Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren! 105:4Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider! 105:5Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme. 105:6I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!

105:7Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden. 105:8Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter, 105:9som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak, 105:10hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt 105:11sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;

105:12der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri; 105:13og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd. 105:14Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld: 105:15„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt“. 105:16Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad. 105:17Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt. 105:18De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern 105:19indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham. 105:20Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri. 105:21Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods, 105:22at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom. 105:23Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land. 105:24Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere. 105:25Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.

105:26Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt. 105:27De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land. 105:28Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord. 105:29Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk. 105:30Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre. 105:31Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke. 105:32Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land. 105:33Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke. 105:34Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem. 105:35Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark. 105:36Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft. 105:37Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer. 105:38Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.

105:39Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten. 105:40De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød. 105:41Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod. 105:42Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham. 105:43Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig. 105:44Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for, 105:45paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!