De troendes Tillid til Gud og stille Forventelse beskrives, 1-2; og hvorledes de af den stolte Verden foragtes og bespottes, 3-4.
En Sang paa Trapperne.
123:1Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!
123:2Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
123:3Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.
123:4Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.