Asaf formaner alle Folk, at de skulle agte paa Guds Tale og lære at forstaa hans Veje, 1-6; og hvorudi den sande Gudsdyrkelse bestaar, 7-15; Gud truer med at straffe Hyklere og dem, som ej ville holde hans Pagt, men lover at frelse de oprigtige, 16-23.
50:1En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
50:2Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
50:3Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
50:4Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
50:5„Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer“.
50:6Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.
50:7Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
50:8Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
50:9Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
50:10Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
50:11Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
50:12Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
50:13Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
50:14Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
50:15Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
50:16Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
50:17da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
50:18Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
50:19Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
50:20Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
50:21Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
50:22Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
50:23Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.