Psalmisten formaner baade Jøder og Hedninger til værdeligt at tage imod Herren og at give ham Ære, 1-9; taler i Særdeleshed om Hedningernes Omvendelse og den nye Pagts Herlighed, 10-13.
96:1Synger for Herren en ny Sang, synger for Herren al Jorden!
96:2Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag!
96:3Forkynder hans Ære iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkeslag.
96:4Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig fremfor alle Guder.
96:5Thi alle Folkenes Guder ere Afguder; men Herren har skabt Himmelen.
96:6Majestæt og Herlighed ere for hans Ansigt, Magt og Prydelse ere i hans Helligdom.
96:7Giver Herren, I Folkeslægter! giver Herren Ære og Magt!
96:8Giver Herren hans Navns Ære, frembærer Skænk og kommer til hans Forgaarde!
96:9Tilbeder Herren i hellig Prydelse, bæv for hans Ansigt al Jorden!
96:10Siger iblandt Hedningerne: Herren regerer, og Jorderige staar fast, det rokkes ej; han skal dømme Folkene med Retvished.
96:11Himlene glæde sig, og Jorden fryde sig; Havet bruse og dets Fylde!
96:12Marken fryde sig og alt, hvad der er paa; da skulle alle Træer i Skoven synge med Fryd
96:13for Herrens Ansigt; thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med sin Sandhed.