83:1En Sang; en Psalme, af Asaf.

83:2Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud! 83:3Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet. 83:4De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul. 83:5De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes. 83:6Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig: 83:7Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og Hagarenerne, 83:8Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus. 83:9Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. Sela.

83:10Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk, 83:11hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken. 83:12Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna, 83:13dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom. 83:14Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret. 83:15Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene, 83:16saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind! 83:17Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre! 83:18Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! 83:19Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.