Psalmisten beskriver deres lyksalige Tilstand, som frygte Herren, 1-4; samt deres Dyder og Gerninger, 5-9; viser derimod de ugudeliges Ulyksalighed, 10.
Halleluja!
112:1Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.
112:2Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.
112:3Gods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid.
112:4Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.
112:5Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.
112:6Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
112:7Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
112:8Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender.
112:9Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.
112:10Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges Ønske bliver til intet.