Asaf klager over Ugudeligheden hos dem, som skulde være Dommere iblandt Guds Folk, og formaner dem, 1-4; forkynder dem Guds svare Domme, som skulde komme over dem, og slutter med et Ønske, 5-8.
En Psalme; af Asaf.
82:1Gud staar i Guds Menighed; han dømmer midt iblandt Guder.
82:2Hvor længe ville I dømme Uret og anse de ugudeliges Personer? Sela.
82:3Skaffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed!
82:4Redder den ringe og den fattige; udfrier ham af de ugudeliges Haand!
82:5De skønne ikke og forstaa ikke, de vandre i Mørke; alle Jordens Grundpiller ryste.
82:6Jeg har sagt: I ere Guder, og I ere alle den Højestes Sønner.
82:7Men I skulle dø som Mennesker, og som en af Fyrsterne skulle I falde.
82:8Gud! gør dig rede, døm Jorden; thi du skal tage Arv iblandt alle Hedninger.