72:1Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed, 72:2at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished. 72:3Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden. 72:4Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden. 72:5De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter. 72:6Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden! 72:7I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere! 72:8Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende! 72:9De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv. 72:10Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave. 72:11Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham. 72:12Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har. 72:13Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle. 72:14Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne. 72:15Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag. 72:16Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden! 72:17Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!

72:18Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting! 72:19Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!

72:20Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.