David glæder sig ved Guds Hus’s og Kirkes gode Tilstand i Jerusalem, 1-5; vil at man skal bede for Guds Kirkes Opholdelse, og lover selv at søge dens Bedste, 6-9.
En Sang paa Trapperne; af David.
122:1Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.
122:2Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
122:3Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,
122:4hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn.
122:5Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.
122:6Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.
122:7Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser!
122:8For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig!
122:9For Herrens vor Guds Hus’s Skyld vil jeg søge dit Bedste.