David taler om Guds herlige Aabenbarelse, som den viser sig paa Himlene, 2-7; beskriver Guds Ords herlige Egenskaber og kraftige Virkninger, 8-11; viser, hvad Nytte han havde af Guds Ord, beder om Renselse fra Synd og Bevarelse fra de ondes Forførelse, og at hans Ord maatte være Gud ret behagelige, 12-15.
19:1Til Sangmesteren; en Psalme af David.
19:2Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
19:3En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.
19:4Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.
19:5Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.
19:6Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.
19:7Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.
19:8Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.
19:9Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.
19:10Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.
19:11De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
19:12Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
19:13Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!
19:14Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser.
19:15Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!