Guds Menighed klager over, at den og Guds Helligdom er bleven ødelagt af Fjenderne, 1-9; beder Gud om Hjælp og Frelse og taler om hans forrige herlige Gerninger, 10-17; klager ydermere over Fjendernes Ondskab og beder til Gud, 18-23.
En Undervisning; af Asaf.
74:1Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
74:2Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
74:3Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
74:4Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
74:5Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
74:6Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
74:7De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
74:8De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
74:9Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
74:10Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
74:11Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
74:12Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
74:13Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
74:14Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
74:15Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
74:16Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
74:17Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
74:18Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
74:19Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
74:20Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
74:21Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
74:22Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
74:23Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.