31:1Til Sangmesteren; en Psalme af David.

31:2Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed. 31:3Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig. 31:4Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig. 31:5Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke. 31:6I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud! 31:7Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig. 31:8Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest. 31:9Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum. 31:10Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop. 31:11Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede. 31:12Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig. 31:13Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt. 31:14Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig. 31:15Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud. 31:16Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig. 31:17Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed. 31:18Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. 31:19Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

31:20Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn. 31:21Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad. 31:23Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig. 31:24Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod. 31:25Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!