Folkets Glæde over Kongens Ophøjelse og Herlighed, 2-8; over hans herlige Gerninger og Sejr over Fjenderne, 9-13; Psalmen slutter med et Ønske, 14; den har sin fulde Opfyldelse i Messias.
21:1Til Sangmesteren; en Psalme af David.
21:2Herre! Kongen glæder sig i din Kraft, og hvor saare fryder han sig ved din Frelse!
21:3Du har givet ham hans Hjertes Begæring og ikke nægtet ham det, hans Læber ønskede. Sela.
21:4Thi du kommer ham i Møde med Velsignelser af godt, du sætter en Krone af Guld paa hans Hoved.
21:5Han begærede Liv af dig, du gav ham det, et langt Levned, evindelig og altid.
21:6Han har stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
21:7Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
21:8Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes.
21:9Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd.
21:10Du skal stille dem som for en gloende Ovn, naar du viser dit Ansigt; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og Ild skal fortære dem.
21:11Du skal udslette deres Frugt af Jorden og deres Sæd iblandt Menneskens Børn.
21:12Thi de paaførte dig ondt; de udtænkte Anslag, men de kunde ikke fuldkomme det.
21:13Thi du skal gøre, at de fly; du sigter med dine Buestrenge imod deres Ansigt.
21:14Herre! ophøj dig i din Kraft; vi ville synge og love din Magt.