34:1Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.

34:2Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund. 34:3Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig. 34:4Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn. 34:5Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt. 34:6De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet. 34:7Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.

34:8Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem. 34:9Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham. 34:10Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel. 34:11De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt. 34:12Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt. 34:13Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt? 34:14Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig. 34:15Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den! 34:16Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab. 34:17Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden. 34:18Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester. 34:19Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand. 34:20Mange Genvordigheder vederfares den retfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen, 34:21Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt. 34:22Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. 34:23Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.