David lovpriser Skaberens Herlighed, 2-3; og i Særdeleshed hans Godhed imod Mennesket, hvem han satte til Jordens Herre, 4-10. (Anvendt paa Kristus 1 Kor. 15, 27. Hebr. 2, 6 flg.)
8:1Til Sangmesteren; til Githith; en Psalme af David.
8:2Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden, du, som udbreder din Majestæt over Himlene!
8:3Af de spædes og diendes Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld for at standse Fjenden og den, som vil hævne sig.
8:4Naar jeg ser din Himmel, dine Fingres Gerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,
8:5hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?
8:6Og du har ladet ham blive lidet ringere end Englene; du kronede ham med Ære og Herlighed.
8:7Du gør, at han hersker over dine Hænders Gerninger, du har lagt alting under hans Fødder:
8:8Faar og Øksne, dem alle sammen, ja, ogsaa Markens Dyr,
8:9Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer hen ad Havets Veje.
8:10Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden!