Mose berømmer Guds Naade, Evighed og Magt, men klager derimod over det menneskelige Livs Forfængelighed og Korthed, 1-6; viser, at Aarsagen dertil er Menneskenes Synd og Guds Vrede derover, 7-11; beder, at Gud vilde give sine Tjenere Forstand til at kende dette, lade dem vederfares Miskundhed, lade sine herlige Gerninger fremdeles ses af dem og velsigne deres Gerninger, 12-17.
En Bøn af Mose, den Guds Mand.
90:1Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
90:2Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
90:3Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
90:4Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen, og som en Nattevagt.
90:5Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
90:6Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
90:7Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
90:8Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
90:9Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
90:10Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
90:11Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
90:12Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
90:13Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
90:14Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
90:15Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
90:16Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
90:17Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!