Psalmisten giver til Kende, hvor højt han elskede Guds Bolig og Guds Tjeneste, 2-4; priser dem salige, som have Del derudi, 5-8; paakalder Gud og beder, at han ogsaa vilde give ham denne Naade, hvad han i Troen forventer, 9-13.
84:1Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.
84:2Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
84:3Min Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud.
84:4Ja, Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!
84:5Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. Sela.
84:6Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere.
84:7Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem.
84:8De gaa frem fra Kraft til Kraft; de ses for Gud paa Zion.
84:9Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit Øre til den. Sela.
84:10Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.
84:11Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.
84:12Thi Gud Herren er Sol og Skjold; Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed.
84:13Herre Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig.