73:1Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet. 73:2Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud. 73:3Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel. 73:4Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt. 73:5De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker. 73:6Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke. 73:7Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang. 73:8De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de. 73:9De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden. 73:10Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem. 73:11Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste? 73:12Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods. 73:13Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed. 73:14Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

73:15Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt. 73:16Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne, 73:17indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt. 73:18Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges. 73:19Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne. 73:20De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

73:21Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer, 73:22da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig. 73:23Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand. 73:24Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære. 73:25Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden. 73:26Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig. 73:27Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig. 73:28Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.