David klager over sine Fjenders List og ugudelige Anslag og Gerninger, 2-7; forkynder Guds Hævn over dem, og hvorledes Gud skal sætte dem til Eksempel for andre, hvorover de oprigtige skulle glæde sig, 8-11.
64:1Til Sangmesteren; en Psalme af David.
64:2Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.
64:3Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,
64:4som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,
64:5for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.
64:6De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?
64:7De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.
64:8Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.
64:9Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.
64:10Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk.
64:11Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.