David paakalder Gud om Hjælp og Trøst, 1-6; fortrøster sig til Guds Hjælp og Naade, som strækker sig til alle Hedninger, 7-10; beder fremdeles om Guds Lys, om Bestyrkelse i sin Gudsfrygt og lover at takke Gud, 11-13; klager over sine Fjender og beder atter Gud om Naade og Bistand, 14-17.
En Bøn af David.
86:1Herre! bøj dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
86:2Bevar min Sjæl; thi jeg er hellig; frels din Tjener, du min Gud! ham, som forlader sig paa dig.
86:3Herre! vær mig naadig; thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
86:4Glæd din Tjeners Sjæl; thi til dig, Herre, opløfter jeg min Sjæl.
86:5Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.
86:6Herre! vend dit Øre til min Bøn og giv Agt paa mine ydmyge Begæringers Røst.
86:7Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig.
86:8Der er ingen som du iblandt Guder, Herre! og der er intet som dine Gerninger.
86:9Alle Hedninger, som du har skabt, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
86:10Thi du er stor, og du gør underfulde Ting, du alene er Gud.
86:11Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn.
86:12Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig.
86:13Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl fra det dybe Dødsrige.
86:14Gud! de hovmodige staa op imod mig, og Voldsmænds Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres Øjne.
86:15Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
86:16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig! giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenestekvindes Søn!
86:17Gør et Tegn for mig til det gode, at de, som hade mig, maa se det og beskæmmes; thi du, Herre! har hjulpet mig og trøstet mig.