Den Frie Bibel

Psalme-Bog, salme 22

Den retfærdige klager over sine mange svare indvortes og udvortes Lidelser, 2-19; beder sin himmelske Fader om Frelse, 20-22; lover at udbrede Herrens Ære og Rige iblandt alle Folk, at de maa omvendes til ham, 23-32. Messiansk Profeti.

22:1Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind“[1]en musikalsk Anvisning.; en Psalme af David.
22:2Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig. 22:3Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille. 22:4Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange! 22:5Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem. 22:6Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede. 22:7Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt. 22:8Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet: 22:9„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham“! 22:10Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster. 22:11Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød. 22:12Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 22:13Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig. 22:14De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler. 22:15Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv. 22:16Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv. 22:17Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder. 22:18Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig. 22:19De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
22:20Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig! 22:21Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste[2]d. e. Sjæl. fra Hundes Vold! 22:22Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
22:23Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig. 22:24I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd! 22:25Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det. 22:26Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham. 22:27De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid! 22:28Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt. 22:29Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne. 22:30Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live. 22:31Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. 22:32De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.