Guds Menighed priser Gud for hans Naade og Hjælp og herlige Beskærmelse, som han beviser den, 2-8; og har den visse Tillid, at Gud skal undertrykke alle dens Fjender, 9-12.
46:1Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
46:2Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
46:3Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
46:4om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. Sela.
46:5Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.
46:6Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
46:7Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
46:8Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. Sela.
46:9Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.
46:10Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.
46:11Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden.
46:12Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. Sela.