David vidner om sin Tillid til Gud, der saa herligt havde bevist ham sin Hjælp, 1-4; beskriver sin Fristelse og Nød, og hvorledes Gud havde vist sin Majestæt og Vrede paa Fjenderne, 5-16; taler ydermere om Guds Frelse, og hvorledes han havde set til hans Uskyldighed, 17-25; taler om Guds Veje, og hvorledes han beviser sig imod enhver især, 26-37; og hvorledes han havde hjulpet ham imod Fjenderne og lover ham derfor, 38-51.
18:1Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
18:2Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
18:3Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
18:4Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
18:5Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig.
18:6Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig.
18:7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
18:8Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
18:9Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
18:10Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
18:11Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
18:12Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
18:13Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
18:14Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
18:15Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
18:16Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
18:17Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18:18Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
18:19De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
18:20Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
18:21Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
18:22Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
18:23Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
18:24Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
18:25Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
18:26Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
18:27imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
18:28Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
18:29Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
18:30Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
18:31Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
18:32Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
18:33Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
18:34han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
18:35Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
18:36Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
18:37Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
18:38Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
18:39Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
18:40Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
18:41Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
18:42De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
18:43Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
18:44Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
18:45Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
18:46Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
18:47Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
18:48den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
18:49Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
18:50Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
18:51Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.