69:1Til Sangmesteren; til „Lillierne“; af David.

69:2Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen. 69:3Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig. 69:4Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud. 69:5Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet. 69:6Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig. 69:7Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig. 69:8Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt. 69:9Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn. 69:10Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig. 69:11Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser. 69:12Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog. 69:13De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig. 69:14Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld! 69:15Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb! 69:16Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig! 69:17Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed! 69:18Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig! 69:19Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld! 69:20Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig. 69:21Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen. 69:22Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.

69:23Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge. 69:24Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave! 69:25Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem! 69:26Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte. 69:27Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret. 69:28Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed! 69:29Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!

69:30Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig. 69:31Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse. 69:32Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove. 69:33De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op! 69:34Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne. 69:35Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi! 69:36Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. 69:37Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.