Psalmisten beskriver Herrens Riges Majestæt, hans Ære og Retfærdighed og formaner alle til at tilbede ham, 1-7; taler om Zions og Guds Kirkes Glæde og formaner dem ydermere til Bestandighed i Tro og Gudsfrygtighed og Glæde, 8-12.
97:1Herren regerer! Jorden fryde sig, mange Øer glæde sig!
97:2Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Trones Befæstning.
97:3Ild gaar foran hans Ansigt og fortærer hans Fjender trindt omkring.
97:4Hans Lyn oplyste Jorderige; Jorden saa det og bævede.
97:5Bjergene smeltede som Voks for Herrens Ansigt, for hele Jordens Herres Ansigt.
97:6Himlene kundgjorde hans Retfærdighed, og alle Folk saa hans Ære.
97:7Beskæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, de, som rose sig af Afguderne; tilbeder ham, alle Guder!
97:8Zion hørte det og blev glad, og Judas Døtre frydede sig over dine Domme, Herre!
97:9Thi du, Herre! er den Højeste over al Jorden, du er saare ophøjet over alle Guder.
97:10I, som elske Herren! hader det onde; han bevarer sine helliges Sjæle, han frier dem af de ugudeliges Haand.
97:11Lys er saaet for den retfærdige og Glæde for de oprigtige i Hjertet.
97:12Glæder eder, I retfærdige i Herren, og priser hans hellige Ihukommelse!