Den Frie Bibel

Psalme-Bog, salme 147

Psalmisten opmuntrer alle Folk til at love Gud for hans guddommelige Egenskaber, Majestæt og Gerninger i Naturen og imod dem, som frygte ham, 1-11; i Særdeleshed formaner han Jerusalem og Guds Folk til at love Gud, 12-20.

147:1Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig. 147:2Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel. 147:3Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar. 147:4Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn. 147:5Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand. 147:6Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden. 147:7Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe; 147:8ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene; 147:9ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige. 147:10Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben. 147:11Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
147:12O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud. 147:13Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte. 147:14Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede. 147:15Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig. 147:16Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske. 147:17Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde? 147:18Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen. 147:19Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love. 147:20Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.