Den Frie Bibel

Psalme-Bog, salme 132

Guds Folk beder, at Gud vilde naadelig ihukomme den Omhyggelighed, som David havde ladet se for at udfinde et Sted for Guds Ark, 1-10; taler om den Ed, Gud havde svoret David om Messias og hans velsignede Rige, 11-18.

En Sang paa Trapperne.

132:1Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser, 132:2ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige: 132:3„Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus’s Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje; 132:4jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde, 132:5førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.“ 132:6Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark. 132:7Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel. 132:8Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark. 132:9Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd. 132:10For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
132:11Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.“ 132:12Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone. 132:13Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig: 132:14„Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den. 132:15Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød. 132:16Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd. 132:17Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede. 132:18Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.”

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.