68:1Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.

68:2Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt. 68:3Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt. 68:4Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde. 68:5Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt. 68:6Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig. 68:7Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.

68:8Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela): 68:9Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt. 68:10En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du. 68:11Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed. 68:12Herren lader Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær. 68:13Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte. 68:14Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans. 68:15Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon. 68:16Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg. 68:17Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.

68:18Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed. 68:19Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

68:20Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. Sela. 68:21Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden. 68:22Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld. 68:23Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder, 68:24paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne. 68:25Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed. 68:26Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme. 68:27Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde! 68:28Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster. 68:29Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os. 68:30Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave. 68:31Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid. 68:32Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud. 68:33I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela), 68:34ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst. 68:35Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. 68:36Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!