Den Frie Bibel

Psalme-Bog, salme 58

David beskriver sine og Guds Kirkes Fjenders Ugudelighed og onde Gerninger, 2-6; paakalder Gud om hans Hjælp imod dem, 7-10; lærer, at det skal gaa den ugudelige ilde, men den retfærdige vel, 11-12.

58:1Til Sangmesteren; „fordærv ikke“; af David; „et gyldent Smykke“.
58:2Mon I virkelig, ved at være stumme, tale Retfærdighed, dømme Retvished, I Menneskens Børn? 58:3Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet. 58:4De ugudelige ere affaldne fra Moders Liv af; de, som tale Løgn, fore vild fra Moders Skød. 58:5De have Gift lig en Slanges Gift; de ere som en døv Øgle, der stopper sit Øre, 58:6at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.
58:7Gud! bryd deres Tænder i deres Mund; Herre! knus de unge Løvers Kindtænder! 58:8Lad dem henflyde som Vand, der løber bort; naar en skyder med sine Pile, da være disse som sløvede! 58:9Lad dem være som en Snegl, der opløses, idet den gaar, som en Kvindes utidige Foster, som de, der ikke have set Solen. 58:10Førend eders Gryder kunne fornemme Ilden af Tornebusken, skal Stormen hvirvle det bort, hvad enten det er frisk eller i Brand.
58:11Den retfærdige skal glæde sig, fordi han har set Hævnen; han skal to sine Trin i den ugudeliges Blod. 58:12Og Mennesker skulle sige: Den retfærdige har dog Frugt; der er dog en Gud, som dømmer paa Jorden.

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.