David beder Gud om Ret imod sine Fjender, og at Gud i Naade vilde anse hans Oprigtighed, Uskyldighed og Gudfrygtighed, 1-8; beder, at Gud ikke vilde lade ham regnes lige med de ugudelige eller omkomme med dem, 9-11; lover at prise Herren, 12.
26:1Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
26:2Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;
26:3thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.
26:4Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.
26:5Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.
26:6Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!
26:7for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.
26:8Herre! jeg elsker dit Hus’s Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
26:9Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,
26:10i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.
26:11Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!
26:12Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.