David beder Gud inderligt om Bønhørelse, 2-4; trøster sig ved Guds Retfærdighed og Godhed imod ham, 5-8; beder for sig og for alle troende imod Fjendernes Ondskab, 9-13.
5:1Til Sangmesteren; paa Nekiloth; en Psalme af David.
5:2Herre! vend dine Øren til mine Ord, agt paa min Tanke!
5:3Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.
5:4Herre! om Morgenen høre du min Røst! jeg vil fremstille mig om Morgenen for dig og vente.
5:5Thi du er ikke en Gud, som har Lyst til Ugudelighed; den onde skal ikke bo hos dig.
5:6Daarer skulle ikke bestaa for dine Øjne! du hader alle dem, som gøre Uret.
5:7Du lader dem, som tale Løgn, gaa til Grunde: Herren har Vederstyggelighed til en blodgerrig og falsk Mand.
5:8Men jeg vil komme til dit Hus ved din store Miskundhed; jeg vil tilbede imod dit hellige Tempel i din Frygt.
5:9Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld; jævn din Vej for mit Ansigt!
5:10Thi i deres Mund er intet bestandigt; deres Indre er Ondskab; deres Strube er en aaben Grav, de smigre med deres Tunge.
5:11Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig.
5:12Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig.
5:13Thi du, Herre! velsigner en retfærdig, du dækker ham med Naade som med et Skjold.