David taler om Guds Folks Trængsel, hvilket Fjenderne havde søgt at opsluge, 1-5; og hvorledes det lover Gud for hans herlige Frelse og berømmer hans Hjælp, 6-8.
En Sang paa Trapperne; af David.
124:1Dersom Herren ikke havde været med os — saa sige Israel! —
124:2dersom Herren ikke havde været med os, der Menneskene opstode imod os;
124:3da havde de opslugt os levende, idet deres Vrede var optændt imod os;
124:4da havde Vandene overskyllet os, Strømmen var gaaet over vor Sjæl;
124:5da vare de gaaede over vor Sjæl, de stolte Vande!
124:6Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
124:7Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefængernes Snare; Snaren er sønderreven, og vi ere undkomne.
124:8Vor Hjælp er i Herrens Navn, hans, som skabte Himmel og Jord.