Psalmisten beskriver deres Tryghed og Lyksalighed, som forlade sig paa Herren, 1-3; og ønsker, at det maatte gaa de gode vel, men de onde ilde, 4-5.
En Sang paa Trapperne.
125:1De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.
125:2Der er Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig Tid.
125:3Thi Ugudelighedens Spir skal ikke hvile over de retfærdiges Lod, paa det de retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
125:4Gør vel, Herre! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter.
125:5Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal Herren lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel!