Asaf opmuntrer Guds Folk til at love og tjene Gud, 2-6; viser, hvorledes Gud havde Aarsag til at foreholde dem alt det gode, som han havde gjort imod dem, og til at klage over deres Ulydighed, 7-13; men at Gud selv ønskede, at de vilde omvende sig, at han kunde gøre vel imod dem, 14-17.
81:1Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
81:2Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
81:3Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
81:4Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
81:5Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
81:6Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
81:7„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
81:8Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. Sela.
81:9Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
81:10Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
81:11Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
81:12Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
81:13Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
81:14Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
81:15Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
81:16De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig.
81:17Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe“.