David priser Gud for Befrielse af Angest og Nød, 1-3; spaar om Hedningernes Omvendelse, 4-6; glæder sig ved Herrens Frelse, 7-8.
Af David.
138:1Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.
138:2Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.
138:3Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.
138:4Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.
138:5Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.
138:6Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.
138:7Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.
138:8Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.