Guds Folks Trængsler beskrives, 1-3; og Herrens Hjælp, som fremdeles skal beskæmme dets Fjender, 4-8.
En Sang paa Trapperne.
129:1De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
129:2de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
129:3Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
129:4Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
129:5De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
129:6De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
129:7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
129:8Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.