55:1Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David.

55:2Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring. 55:3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle 55:4over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede. 55:5Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig. 55:6Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig. 55:7Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo. 55:8Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela. 55:9Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

55:10Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden. 55:11Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den. 55:12Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade. 55:13Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham; 55:14men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding, 55:15vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren. 55:16Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste.

55:17Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig. 55:18Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst. 55:19Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod. 55:20Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig — Sela — efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud. 55:21Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt. 55:22Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd. 55:23Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes. 55:24Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.