David taler om sin og hver troende Sjæls Lyksalighed og Tryghed under den trofaste Hyrdes Ledsagelse og Varetægt, 1-3; og i Særdeleshed om den Trøst, som findes hos ham i indvortes og udvortes Fristelser og Lidelser, 4-6.
23:1En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.
23:2Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.
23:3Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld.
23:4Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.
23:5Du bereder et Bord for mig over for mine Fjender; du har salvet mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.
23:6Ikkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i Herrens Hus igennem lange Tider.