38:1En Psalme af David; til Ihukommelse.

38:2Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme. 38:3Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig. 38:4Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld. 38:5Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde. 38:6Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld. 38:7Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder. 38:8Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød. 38:9Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro. 38:10Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig. 38:11Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

38:12Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte. 38:13Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig. 38:14Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund. 38:15Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund. 38:16Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre. 38:17Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig. 38:18Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig. 38:19Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd. 38:20Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel. 38:21Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode. 38:22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! 38:23Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!