David beder om Bønhørelse, at han ikke maa blive agtet lige med de ugudelige, men at disse maatte straffes, 1-5; lover Herren for Bønhørelse, 6-8; beder for Guds Folk, 9.
28:1Af David. Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! vær ikke tavs imod mig, at du ikke holder dig stille imod mig, og jeg bliver lig dem, som fare ned i Graven.
28:2Hør mine ydmyge Begæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Kor.
28:3Bortriv mig ikke med de ugudelige og med dem, som gøre Uret, dem, som tale Fred med deres Næste, enddog der er ondt i deres Hjerte.
28:4Giv dem efter deres Gerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gerning, betal dem, hvad de have fortjent.
28:5Thi de agte ikke paa Herrens Værk, ej heller paa hans Hænders Gerning; han skal nedbryde dem og ikke bygge dem op.
28:6Lovet være Herren; thi han har hørt mine ydmyge Begæringers Røst.
28:7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
28:8Herren er deres Styrke, og han er sin Salvedes Værn til Frelse.
28:9Frels dit Folk og velsign din Arv og fød dem og ophøj dem indtil evig Tid.