Alle Herrens Tjenere opmuntres til at love Gud, 1-4; og at betragte hans Majestæt og herlige Gerninger saavel i Naturen, som imod hans Folk Israel, 5-14; over for Afgudernes og deres Dyrkeres Forfængelighed, 15-18; alle og enhver skulle love Gud, 19-21.
Halleluja!
135:1Lover Herrens Navn, lover, I Herrens Tjenere!
135:2I, som staa i Herrens Hus, i vor Guds Hus’s Forgaarde.
135:3Lover Herren; thi Herren er god; lovsynger hans Navn; thi det er lifligt.
135:4Thi Herren har udvalgt sig Jakob, Israel til sin Ejendom.
135:5Thi jeg ved, at Herren er stor, og at vor Herre er større end alle Guder.
135:6Herren gør alt, hvad ham behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
135:7Han gør, at Dampe opstige fra Jordens Grænse; han gør Lynene til Regn, han udfører Vejret af sine Forraadskamre.
135:8Han, som slog de førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr;
135:9han sendte Tegn og underlige Ting i din Midte, Ægypten! paa Farao og paa alle hans Tjenere;
135:10han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger:
135:11Amoriternes Konge Sihon og Basans Konge Og samt alle Riger i Kanaan;
135:12og han gav deres Land til Arv, til Arv for sit Folk Israel.
135:13Herre! dit Navn bliver evindelig; Herre! din Ihukommelse bliver fra Slægt til Slægt.
135:14Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham for hans Tjeneres Skyld.
135:15Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gerning.
135:16De have Mund, men tale ikke; de have Øjne, men se ikke.
135:17De have Øren, men høre ikke, og der er ingen Aande i deres Mund.
135:18Ligesom disse ere, saa blive de, som gøre dem, ja, hver den, som forlader sig paa dem.
135:19Israels Hus! lover Herren; Arons Hus! lover Herren.
135:20Levis Hus! lover Herren; I, som frygte Herren! lover Herren.
135:21Lovet være Herren fra Zion, han, som bor i Jerusalem! Halleluja!