7:1En Skiggajon, af David, som han sang for Herren, over Benjaminiten Kus’s Ord.

7:2Herre, min Gud! jeg tror paa dig, frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig, 7:3at han ikke som en Løve skal slide min Sjæl, ja, rive den bort, uden at der er nogen, som redder.

7:4Herre, min Gud! dersom jeg har gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder; 7:5dersom jeg har vederlagt den ondt, som holder Fred med mig, — og jeg har dog friet den, som var min Fjende uden Aarsag —; 7:6saa forfølge Fjenden min Sjæl og gribe den og nedtræde mit Liv til Jorden og lade min Ære bo i Støvet! Sela.

7:7Staa op, Herre! i din Vrede, hæv dig imod mine Fjenders Forbitrelse, og vaagn op mig til Hjælp; du har beskikket Ret. 7:8Og lad Folkenes Forsamling omringe dig, og op over den vend tilbage til det høje! 7:9Herren dømmer Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Oprigtighed, som er hos mig. 7:10Lad dog de ugudeliges Ondskab faa Ende, men stadfæst den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud! 7:11Mit Skjold er hos Gud, som frelser de oprigtige af Hjertet. 7:12Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag. 7:13Dersom de ikke ville omvende sig, da skal han skærpe sit Sværd; han har spændt sin Bue og beredt den; 7:14og han har beredt dødelige Vaaben imod dem; sine Pile gør han brændende. 7:15Se, han undfanger Uret; og han er frugtsommelig med Misgerning og føder Løgn. 7:16Han har gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gør. 7:17Hans Misgerning skal komme tilbage paa hans Hoved, og hans Voldsfærd skal nedfare paa hans Isse.

7:18Jeg vil takke Herren efter hans Retfærdighed og lovsynge Herren den Højestes Navn.