Psalmisten opmuntrer Guds Børn til at betragte Guds underfulde Gerninger, 1-9; lærer, at Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, 10.
Halleluja!
111:1Jeg vil prise Herren af ganske Hjerte i de oprigtiges Raad og i Menigheden.
111:2Herrens Gerninger ere store, de blive søgte af alle dem, som have Lyst til dem.
111:3Hans Værk er Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaar alle Tider.
111:4Han beskikkede en Ihukommelse om sine underfulde Gerninger; naadig og barmhjertig er Herren.
111:5Han har givet dem Spise, som frygte ham, han kommer evindelig sin Pagt i Hu.
111:6Han har ladet sine Gerningers Kraft forkynde for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
111:7Hans Hænders Gerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere trofaste.
111:8De ere grundfaste altid og evindelig, de ere satte i Sandhed og Oprigtighed.
111:9Han sendte sit Folk Forløsning, han stiftede sin Pagt for evigt; hans Navn er helligt og forfærdeligt.
111:10Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter; hans Pris bestaar altid.