71:1Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig! 71:2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig! 71:3Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning. 71:4Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

71:5Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af. 71:6Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig. 71:7Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid. 71:8Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris. 71:9Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar! 71:10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre, 71:11sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier. 71:12Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig! 71:13Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke. 71:14Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre. 71:15Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa. 71:16Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene. 71:17Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger. 71:18Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal. 71:19Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du? 71:20Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde. 71:21Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

71:22Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel! 71:23Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst. 71:24Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.